Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Gammeldags æblekage
Foto: Thomas Hergaard

Gammeldags æblekage - opskrift fra Hjemmet

Gammeldags æblekage

God gammeldags æblekage - her lavet med æblemos kogt med karamel.

6 personer
Print

Arbejdstid: 45 min.
Koge/bagetid: ca. 20 min.
Æblemosen kan fryses

Æblemos med karamel:
ca. 200 g sukker
1 kg syrlige æbler (skrællede stykker)
evt. 2 spsk citronsaft

Sødt rasp:
4 skiver fint hvedebrød (uden skorpe)
50 g smør (smeltet)
100 g sukker
75 g hasselnøddekerner (hakkede)
ca. 2 dl piskefløde (flødeskum)

Sådan laver du gammeldags æblekage

  1. Æblemos:
    Smelt sukkeret til lys karamel i en tykbundet gryde og tilsæt stykker af æble under omrøring. Lad æblerne slippe væske og tilsæt evt. 1 dl vand.
  2. Læg låg på og kog æblerne møre. Pisk dem så til mos og smag til med sukker og evt. citronsaft.
  3. Rasp:
    Del brødet til krummer og læg det i et jævnt lag på bagepapir på en bageplade. Bland det med smør og sukker, sæt det i ovnen og tænd på 125 grader. Bag, til raspen er sprød og gylden.
  4. Anret mosen i portionsskåle, drys med rasp, kom flødeskum på og drys med nødder.
Se, hvad vi ellers skriver om: Dessert og Æblekage