Yoghurtis
SPONSORERET indhold

Granatæble-yoghurtis

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Den friske og lækre ”frozen yoghurt” med granatæble imponerer med sin smukke pink pangfarve og syrligsøde smag. Server den sammen med lidt krystalliseret hvid chokoladeknas, og du har en fin, forfriskende januardessert. En opskrift af Maja Ambeck Vase.

Af: Redaktionen Foto: Maja Ambeck Vase
20. jan. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
2-4

Ingredienser

Granatæble-yoghurtis:
150 g granatæblekerner
50 g sukker
200 g græsk yoghurt, 10 %
lidt citronsaft

Hvid chokolade med granatæble:
25 g hvid chokolade
25 g sukker
25 g vand
2 spsk frysetørret
granatæble/ hindbær

Sådan gør du

Granatæble-yoghurtis:
Blend granatæblekerner og sukker sammen, og si de små kerner fra. Kom yoghurten i en skål, og vend forsigtigt granatæble-
saften deri. Smag til med citronsaft – og eventuelt lidt mere sukker. Kør massen på ismaskine.

Hvid chokolade med granatæble:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Bring sukker og vand i kog i en lille gryde, og lad det koge, indtil det har en temperatur på 140 grader. Hæld sukkermassen i chokoladen i en tynd stråle, mens du pisker. Fortsæt med at piske, indtil chokoladen bliver til små, knasende kugler. Hæld den krystalliserede chokolade ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af. Bland
granatæble/hindbærpulver i.

Servering:
Spis isen direkte fra ismaskinen – eller kom den i fryseren et par timer, "kugl den op", og placer den på en skefuld krystalliseret hvid chokolade.