Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Gratineret løgsuppe
Foto: Thomas Hergaard

Gratineret løgsuppe - opskrift fra Hjemmet

Gratineret løgsuppe

En lækker løgsuppe under et låg af ristet, ostegratineret brød.

(2 personer)
Print

Arbejdstid: 20 min.
Koge/stegetid: 1 time
Fryse-egnet uden brød
3 store løg (fint snittet)
1-2 fed hvidløg (fintsnittet)
3 kviste frisk timian
1 laurbærblad
¼ tsk salt
1 spsk olivenolie, smør eller andefedt
evt. 1 spsk mel (kan udelades)
¾ l bouillon eller vand
evt. ½ dl sherry
sort peber
sherryvineddike eller citronsaft
2-4 skiver flutes eller lyst brød (ristet)
50-75 g gruyere ost eller emmentaler (revet)

  1. Steg løg, hvidløg, timian, laurbær og salt langsomt gyldent i en gryde med fedtstof – giv det svag varme i 30-45 min. under omrøring.
  2. Drys evt. mel i og rør det ud i løgene. Tilsæt væske og friskkværnet sort peber. Lad suppen simre ca. 20 min.
  3. Tag timiankvistene og laurbærbladet op. Smag suppen til med sherryvineddike eller citronsaft, salt og peber. Fordel den i 2 ovnfaste suppeskåle.
  4. Læg ristet brød på suppen, drys med revet ost og gratinér den under grillen i ovnen i 3-5 min. Server straks. 
Se, hvad vi ellers skriver om: Suppe, Dansk mad og Løgsuppe