Gravad fisk med sennepsdressing
SPONSORERET indhold

Gravad fisk med sennepsdressing

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Der er intet som delikat og velanrettet smørrebrød. Her følger et bud på hvordan du laver en lækker smørebrødsanretning til fire personer.

Af: Katrine Klinken Foto: Line Falck
26. jan. 2016 | Opskrift | Hjemmet
4 stykker smørrebrød

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Marinering: 1 døgn
ca. 350 g frisk torsk (eller lyssej i filet. Optø fisken, der skal være frosset ind, før den med sikkerhed kan nydes råmarineret)
10 g flagesalt
5 g sukker
1 tsk. korianderfrø (tørrede)
friskkværnet peber
200 g cremefraiche (38%)
½ tsk. citronskal
4 skiver groft hvedebrød
2 håndfulde fine små salater
4 cherrytomater
Sennepsdressing:
2-3 spsk. sennep (stærk)
1 spsk. honning (flydende)
Drys: dild og basilikum

  1. Gravad fisk:
  2. Prik fisken med en gaffel.
  3. Bland salt, sukker og mellemfint knuste korianderfrø. Gnid fisken med blandingen. Kom lidt mere af blandingen på den tykke ende af fiskefileten.
  4. Sæt fisken i køleskabet i ca. 1 døgn.
  5. Rør cremefraiche med fintrevet citronskal, og krydr med salt og peber. Smør blandingen på brødskiverne.
  6. Fordél salatblade på brødet med tynde skiver marineret fisk. Kom halve tomater på smørrebrødet.
  7. Dressing:
  8. Rør sennep med honning, og kom små klatter af dressingen på fisken. Drys med krydderurter. Krydr evt. med friskkværnet peber.