Grillet kalveculotte med citron-persillesmør
SPONSORERET indhold

Grillet kalveculotte med citron-persillesmør

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Selv om det stadig er lidt køligt derude, så kan du sagtens tage hul på grillsæsonen. Har du en kuglegrill, så er en kalveculotte fortræffelig efter en tur over kullene.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Jes Buusmann
05. mar. 2013 | Opskrift | Hendes Verden
3-4 personer

Ingredienser

1 kalveculotte, ca. 1 kg
olie
salt, peber
Citron-persillesmør:
4 spsk. blødt smør
1 spsk. finthakket persille
½ tsk. usprøjtet, revet citronskal
1 spsk. citronsaft
salt, peber
Tilbehør:
Flute el. små nye kartofler samt salat (se nedenfor)

  1. Snit fedtlaget af kødet, pensl med olie, og krydr med salt og peber. Læg kødet, så det kun får indirekte varme fra kullene. Læg låg over grillen, og grill kødet ca. 50 min. Når dit stegetermometer viser 60 gr. i kødets centrum, skal stegen trække under alufolie ca. 15 min. Skær stegen i tynde skiver.
  2. Bland ingredienserne til citronsmørret, og stil det i køleskab, til det skal serveres.
  3. Server kødet med citronsmør og en salat bestående af f.eks. fintsnittet spidskål og fennikel blandet med gule og røde cherrytomater. Lav en olie-eddike-dressing med sennep til.