Grillet parmakylling og squash med rosiner i balsamico
Ingredienser
50 g rosiner
2 spsk balsamico
800 g små nye kartofler
4 kyllingefileter à 150 g
4 skiver lufttørret parmaskinke
4 rosmarinkviste
salt, peber
2 squash
1/2 dl pinjekerner
rucola.
Næringsindhold
-
Energi pr. person:475 Kcal
-
Fedt:21 %
-
Protein:36 %
-
Kulhydrat:43 %
Sådan gør du
Giv rosinerne et hurtigt opkog i balsamico.
Kog kartoflerne 15 min. i letsaltet vand.
Pak kyllingefileterne ind i parmaskinke, sæt dem på rosmarinspyd (du tager en kvist og stikker igennem) og krydr med salt og peber. Grill kyllingen ca. 15 min. ved indirekte varme og lad dem hvile tildækket i 5 min.
Skær squashene i tynde skiver på langs og grill dem på begge sider.
Dryp squashene med rosiner kogt i balsamico og drys med pinjekerner samt rucola.
Servér salaten til kyllingefileterne sammen med kartofler.
Tip
Lad kartoflerne køle lidt af, inden du serverer dem, så smager de af endnu mere.