
Opskrift på grillet sesamkalv på spyd med bønnesalat
Grillet sesamkalv på spyd med bønnesalat
Saftig kalv med bønnesalat, der er perfekt til den kommende grillsæson.
300 g kalvemedaljon eller anden kalveudskæring
2 spsk sesamfrø
salt og peber
2 spsk olivenolie
2-4 træspyd
Salat:
1 bundt persille
250 g grønne bønner frost eller friske
75 g søde slikærter
1 pære
1 stor avocado
200 g tomat, f.eks. sherry- eller blommetomat
Dressing:
1 spsk. olivenolie med rosmarin eller alm. olivenolie
saften fra en limefrugt og lidt revet lime skal
2 spsk fromage frais eller Skyr
salt og peber
Topping:
20 g saltede nødder, fx cashew eller mandler
- Energi pr. person:
- 550 Kcal
Sådan laver du kalvebøffer
Bank kødstykkerne flade. Drys med salt og peber og vend dem i sesam. Sæt kødet på en træpind. Eller fordel det på 2 eller 4 pinde.
Gril dem i olie på en grillpande eller på grillen. De skal ca have 2-3 min. på hver side.
Hak persillen fint. Skær enderne af bønnerne og hæld kogende vand over dem. Lad dem trække ca. 3-4 min.
Snit pæren og avocado i skiver og halver tomaterne.
Bland dressingen og vend den med salaten.
Top med saltede nødder. Anret salaten i to skåle eller på to tallerkener og læg kødspydene ved siden af.
Se også opskrift på Italienske kødboller i tomatsauce og pesto.