Grød a la gulerodskage
SPONSORERET indhold

Grød a la gulerodskage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne grød er inspireret af gulerodskage, og sådan smager den virkelig også - bare i en sund og køn og helt artig morgenmadsversion.

Af: Kicki Thomsen Foto: Anders Schønnemann
04. jan. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
2 personer

Ingredienser

Af Louisa Lorang

1 dl finvalsede havregryn
½ dl ruggryn
¼ dl chiafrø
¼ dl afskallede hampefrø
1 æble, revet
1 gulerod, revet
2 tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt allehånde
2 tsk stødt kanel
½ dl rosiner
2 bløde dadler, hakkede
½ dl hakkede valnødder
1 nip salt
4-5 dl kogende vand

Topping:
Tyk yoghurt
1 æble, i tern
Lidt valnødder, hakkede
Citronskal, revet
Ahornsirup

Sådan gør du

Kom gryn, frø, æble, gulerod, krydderier, rosiner, dadler, valnødder og salt i en gryde, og hæld kogende vand over. Kog grøden under omrøring i 3-6 minutter. Spæd med vand efter behov. Smag til med krydderier – måske skal den sparke lidt mere?

Anret grøden, og top den med yoghurt, æble, nødder, citronskal og sirup. Server straks.