Grøntsagspostej og gulerodssalat
SPONSORERET indhold

Grøntsagspostej og gulerodssalat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Byd på en lækker grøn middag fyldt med god smag og mæthedsgaranti.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
04. maj. 2023 | Opskrift
4 personer | Total: 2 timer | Arbejdstid: en time

Ingredienser

Grøntsagspostej:

  • 100 g grønne linser
  • 100 g quinoa (gerne rød)
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g gulerødder
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 spsk. olivenolie
  • 250 g frisk spinat
  • 2 æg
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 tsk. fintrevet citronskal (øko)
  • salt og peber

Gulerodssalat:

  • 2 bundter nye gulerødder
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 tsk. ahornsirup (eller flydende honning)
  • ¼ liter græsk yoghurt 50 g krydderurter (f.eks. persille, kørvel, ramsløg, mynte)

Tilbehør:

  • 1 potte ærtespirer (eller 1 pakke rucolasalat)
  • brød

Sådan gør du:

  1. Grøntsagspostej: Kog linser og quinoa efter anvisning på pakkerne, og dryp dem af i en sigte.
  2. Pil skalotteløg og hvidløg, og skær dem i skiver. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Rens peberfrugterne, og skær dem i strimler eller tern.
  3. Steg skalotteløgene blanke i olie, og tilsæt hvidløg, gulerødder og peberfrugter. Steg under omrøring i 8 min. Tilsæt skyllet spinat, og varm igennem under omrøring.
  4. Kør linser, quinoa og grøntsagsblandingen sammen i en foodprocessor med pulse-knappen, og tilsæt æg, tomatpuré, soja og citronskal, og smag til med salt og peber.
  5. Fyld farsen i en smurt brødform eller fad (2 liter), og glat overfladen. Sæt formen i ovnen ved
    180 grader i ca. 30 min., til den er gennembagt.
  6. Gulerodsalat: Skrub gulerødder rene, og damp dem i lidt letsaltet vand i 8-12 min. Pisk olivenolie, citronsaft, sirup eller honning, salt og peber sammen, og vend de varme gulerødder med dressingen. Anret med rørt, græsk yoghurt og friskhakkede krydderurter.
  7. Servering: Vend postejen ud af formen, eller server den direkte fra fadet med gulerodssalat, ærtespirer eller rucola og brød.

Anbefalet til dig