Grove ringe
SPONSORERET indhold

Grove ringe

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Ved at lave en fordej aftenen før får du grovbrød, der smager ekstra godt – og så går det hurtigt næste morgen.

Af: Karen Hare Foto: Jesper Glyrskov
28. mar. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
10 stk.

Ingredienser

1 dl yoghurt el. lign
2 dl vand
1½ tsk. salt
12 g (¼ pk.) gær
200 g fuldkornshvedemel
200 g durummel
3 spsk. rapsolie
lidt mel, gerne pizzamel
durummel til formning

  1. Pisk yoghurt, vand, salt, gær, fuldkornsmel, durummel og olie sammen og stil blandingen på køkkenbordet natten over.
  2. Ælt dejen færdig med lidt mel, og del den i 10 lige store boller. Tril dem i durum, og form bollerne til ringe ved at stikke pegefingrene gennem dejen og køre dem rundt om hinanden. Ringene skal være store og åbne, når de lægges til efterhævning på pladen.
  3. De efterhæver ca. 20 min. og bages ved 225 gr. i ca. 12 min.