Opskrift på gulerodsflute med frisk timian
SPONSORERET indhold

Gulerodsflute med frisk timian

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Et saftigt og dejligt brød, som smager både sødt og krydret af gulerod og den friske timian. Perfekt til en varm skål vintersuppe.

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thit Klein
20. jan. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
3

Ingredienser

25 g smeltet smør
2 ½ dl mælk
2 ½ dl vand
40 g gær
2 spsk honning
1 spsk salt
ca. 2 spsk hakket frisk timian
4 dl revne gulerødder
4 dl fuldkornsmel, f.eks grahamsmel
ca. 9 dl hvedemel

Sådan laver du gulerodsflutes

Smelt smørret og bland det i mælken og vandet. Rør gæren ud i væsken og tilsæt honning, salt, timian, gulerødder og grahamsmel. Bland grundigt og lad dejen stå et kvarter, så det grove mel kan stå og suge væsken. På den måde er det nemmere ikke komme til at overdosere hvedemelet i sidste ende. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, og ælt dejen grundigt til den er glat og smidig. Lad den hæve under et fugtigt klæde i 1- 1 ½ time. Form dejen til flutes og lad dem efterhæve et kvarter. Bag flutene ved 225 grader i ca. 20 min.

Tjek at de er færdige ved at banke let i bunden på dem. Lyder de hule, er de færdige. Lad dem køle let ned på en rist, før de spises.