Hasselnøddekage med chokoladeglasur

Foto: Martin Dyrløv Mums!

Hasselnøddekage med chokoladeglasur

Byd gæster på en god skærekage som denne lækre hasselnøddekage med chokolade glasur. Nyd den saftige kage, som den er, eller som tilbehør til is og friske jordbær.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Tilberedelsestid: 30 minutter
cooking Arbejdstid: 25 minutter
totaltime Total: 55 minutter
plate 1 kage/12-15 skiver

Kage:

  • 150 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 150 g marcipan
  • 4 æg
  • 200 g hakkede hasselnødder
  • 75 g hvedemel
  • ¼ tsk. salt

Chokoladeglasur:

  • 75 g mørk chokolade
  • 3 spsk. vand
  • ca. 1 dl flormelis

Sådan gør du:

  1. Kage: Rør smør og sukker godt sammen. Riv marcipanen groft, og rør den i. Tilsæt æggene ét ad gangen, og rør godt imellem hver.
  2. Hak hasselnødderne, og bland dem med mel og salt. Rør det i dejen.
  3. Smør en sandkageform (10 x 30 cm) grundigt med smør, og fyld dejen i – den skal helst kun gå ca. 3 cm op ad formens kant.
  4. Bag kagen midt i ovnen ved 180 grader i 30-35 min.
  5. Tjek med et træspyd, at kagen er gennembagt (ingen rå dej), og lad den stå i formen i 5-10 min., før den vendes ud på en rist til afkøling.
  6. Glasur: Hak chokoladen, og smelt den sammen med vandet i en skål over et varmt vandbad. Tag skålen af varmen, og rør sigtet flormelis i til passende konsistens. Fordel glasuren på den afkølede kage, og lad den stivne.
  7. Nyd kagen i tykke skiver, som den er, eller som tilbehør til f.eks. vaniljeis og jordbær.
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Se, hvad vi ellers skriver om: Kage, Bagning og Bageopskrifter