Hel grillet fisk
SPONSORERET indhold

Hel grillet fisk med krydderurter og sauce verte

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det er fantastisk at grille hele fisk om sommeren! Prøv med forskellige fisketyper på grillen, det er både smukt og sjovt at smage på. Her er brugt dorade og kulmule, som begge er meget velegnede til grill.

Af: Cecilie Sofie Svensson Foto: Line Thit Klein
22. aug. 2013 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

Beregn ca. 300-400 g hel fisk pr. person

Hele fisk, for eksempel dorade, aborre, kulmule, ørred eller rødfisk
havsalt
friskkværnet peber
økologiske citroner
ca. 2 spsk smør pr. fisk
forskellige krydderurter, for eksempel dild, estragon, persille, purløg

Sådan gør du

Bed fiskehandleren om at grovrense fiskene, så du slipper for at fjerne indvolde m.m. Skyl fiskene grundigt under koldt vand, og dup dem tørre med køkkenrulle. Drys med salt og peber, læg et par skiver citron ind i bugen sammen med smør, og prop så meget hakket krydderurt ind som muligt. Brug evt. en kødnål, stegesnor el. lign. til at holde fisken sammen. Læg fiskene på en meget varm grill, og grill indtil kødet ved rygstykket er hvidt, lav et lille snit for at tjekke. Du undgår at ødelægge skindet, hvis fisken ikke vendes for meget, lad den grille mindst 5 min på hver side − efterfølgende kan den vendes et par gange, til kødet er mørt. Brug en kniv til at skære ind over rygbenene, og fjern kødet fra skelettet. Spis ikke skindet, hvis det er blevet for mørkt.

SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Weekendmad: Grillet fiskespyd og pærekage

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter