Hjemmebagte æbleboller med chokolade og mandler
SPONSORERET indhold

Hjemmebagte æbleboller med chokolade og mandler

Til de nybagte æbleboller med chokolade og mandler kan du servere en lakridssmør. Det smager himmelsk...

Foto: Columbus Leth
23. okt. 2015 | Opskrift | BoligLiv


ÆBLEBOLLER MED CHOKOLADE OG MANDLER
Tid: ca. 30 min. plus hæve- og bagetid

(14 stk.)
5 dl vand
50 g gær
1 dl koldpresset rapsolie
1 spsk. salt
2 spsk. sukker
1 tsk. stødt kanel
2 tsk. stødt kardemomme
300 g groft speltmel
500 g hvedemel

Efter hævning:
2 æg
200 g revne æbler
100 g mørk chokolade
1 æg til pensling
30 g mandelflager

1. Kom vand i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt olie, salt, sukker, krydderier og speltmel. Ælt dernæst hvedemel i dejen. Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

2. Kom æg, revne æbler og hakket chokolade i dejen, og ælt den godt. Dejen skal være klistret.

3. Fordel dejen – gerne lidt skødesløst – i ca. 14 stykker på to bageplader med bagepapir. Lad bollerne hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min.

4. Tryk forsigtigt bollerne lidt flade med hånden. Pensl med sammenpisket æg, og drys med mandelflager. Bag bollerne ved 225 grader i ca. 15 min.

TIP
Server med lakridssmør Rør 75 gram smør med 2 tsk. lakridspulver, og læg på køl. Server til de nybagte æbleboller.tikke sandwichboller

► SE OGSÅ: Morgenbrød med æble, kanel og marcipan
► SE OGSÅ: Brunsvigerboller
► SE OGSÅ: Rustikke sandwichboller