Hjemmelavet karry
Lav din helt egen hjemmelavede karry. Så kan du selv bestemme blandingsforholdet, så du får den smag , du elsker.
Ingredienser
1/2 spsk bukkehornsfrø
1/2 tsk hel sort peber
2 stk laurbærblade
1/2 spsk sennepsfrø
1 1/2 spsk hel spidskommen
6 hele kardemommekapsler
5 cm hel kanel
3 spsk hele korianderfrø
5 hele nelliker
Samt:
1 tsk Allehånde
1 spsk ingefær, tørret
3 spsk gurkemeje, tørret
Cayennepeber efter behag (den er meget stærk!)
Revet muskat
Sådan gør du
- Først kommes disse krydderier:
bukkehornsfrø
peber
laurbærblade
sennepsfrø
spidskommen
kardemomme
kanel
koriander
nelliker
på en tør, varm pande og varmes godt igennem i ca. 2 min, til krydderierne begynder at dufte. - Kom resten af krydderierne på panden og varm igennem i yderlige-re 1-2 min.
- Rør godt rundt i blandingen, så den ikke bliver brændt.
- Kom alle krydderier i en morter eller en kaffekværn, og mal dem til fint mel.
- Kom krydderiblanding på fine glas, og så har du din helt egen karry!
- Du kan snildt variere indholdet og komme mere eller mindre i af de enkelte dele, så du får den smag, du elsker!
Tip:
I ældre tider kunne urterne have en rituel betydning og tilskrives magiske egenskaber – eksempelvis persille, hvis blade er meget rige på C-vitamin, caroten, mineraler og aromatiske olier. I antikken tillagde man persillen overnaturlige egenskaber og en høj symbolsk status. Den kunne forebygge beruselse, og derfor bar man persillekranse ved græske fester.