Opskrift på hjemmelavet parfait med makron og rabarber
SPONSORERET indhold

Hjemmelavet parfait med makron og rabarber

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En nem og dejlig måde at lave hjemmelavet is på, da isen bare får lov at passe sig selv i fryseren. Makronerne og rabarberkompotten yder hinanden perfekt modspil.

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thit Klein
30. maj. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
5

Ingredienser

Ca. 300 g rabarber skåret i mindre stykker
1 vaniljestang splittet på langs
ca. 150 g sukker
5 spsk vand

Parfait:
6 pasteuriserede æggeblommer
100 g flormelis
korn fra en vaniljestang
1 knsp salt
6 dl piskefløde
14 makroner, knust helt fint

Sådan laver du parfait

Kom rabarber, vaniljestang, sukker og vand i en tykbundet gryde og lad kompotten simre under låg i ca. 10 min, til rabarberstykkerne bliver bløde. Tak nu låget af, og lad kompotten koge ind til en sirupsagtig i konsistensen. Lad den køle helt af. 

Pisk æggeblommerne med flormelis og vanilje til den har konsistens som en tyk, lys og skummende æggesnaps. Tilsæt salt. Pisk fløden til blødt, men fast skum og vend den i æggesnapsen med de fint knuste makroner. Hæld iscremen i en form, og vend den helt afkølede kompot i isblandingen, således at der stadig er streger af kompot midt i den lyse is. Beklæd formen med film, og frys parfaiten i mindst 6 timer.

Salt i is lyder mærkeligt, men prøv det. En meget lille smule løfter smagen på forunderligvis.


Se også opskrift på Rabarber-parfait med jordbærpure og rå-syltede rabarber.