Gammeldags husarsteg opskrift
SPONSORERET indhold

Skøn gæstemad: Nakkefilet med champignon og ananaskage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Traditionel nakkefilet stegt med champignon blev før i tiden kaldt ”husarsteg”. En husar er en soldat. I den ungarske hær var husarer ryttersoldater med pragtfulde uniformer med pelsværk – mon ikke stegen her har fået navnet derfra? En god gammeldags husarsteg er lækker gæstemad, der i al sin enkelhed består af en nakkefilet, der fyldes med en lækker blanding af svampe og løg. Husarstegen steges i ovnen og serveres med grønne bønner, rosenkål og selvfølgelig sovs og kartofler til. Her får du en god opskrift på gammeldags husarsteg:

Af: Katrine Klinken Foto: Line Falck
14. maj. 2022 | Opskrift | Hjemmet
4-5 personer | Total: 2 timer, 45 min | Arbejdstid: 30 min

Ingredienser

Husarsteg:

  • 1 kg nakkefilet (uden svær)
  • 250 g champignon
  • 2 løg
  • 25 g smør
  • 3 spsk. rasp
  • 2-3 kviste timian (eller 1 tsk. tørret)
  • 1 ½ tsk. groft salt
  • friskkværnet peber
  • 2 dl kalvebouillon (eller æblemost)

Brun sovs:

  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2-3 dl stegesky
  • 1-2 dl kalvebouillon (eller vand)

Grøntsager:

  • 500 g rosenkål

Drys:

Tilbehør:

Nakkefilet med champignon (husarsteg)

  1. Skær snit ned i nakkefileten, men ikke helt igennem.
  2. Rens champignonerne, og skær dem i skiver. Hak løgene.
  3. Steg løgene, til de er klare, og tilsæt champignonerne. Tilsæt rasp og timian, og smag til med salt og peber.
  4. Fordel blandingen mellem snittene. Hold stegen sammen med kødnåle eller tandstikkere, eller snør stegen sammen med kødsnor (bomuldssnor).
  5. Læg stegen i et ovnfast fad. Hæld bouillon i bunden af fadet. Stil det i ovnen, og tænd på 175 grader. Brug stegetermometer, og steg i 1½-2 timer, til centrumtemperaturen er 70 grader. Lad stegen hvile i 15 min., før den skæres i skiver.
  6. Brun sovs: Smelt smør i en gryde, og lad det opsuge melet. Tilsæt gradvist stegesky og evt. bouillon. Kog i ca. 5 min. under omrøring. Smag til med salt og peber.
  7. Grønt: Kog rosenkål i letsaltet vand i ca. 7 min. og bønnerne i 4-5 min. Lad vandet løbe fra.
  8. Servering: Servér fyldt husarsteg med friskkogte rosenkål og bønner, brun sovs og kartofler. Drys med hakket persille.
husarsteg-opskrift.jpg
En god gammeldags husarsteg - det er dejlig gæstemad.

Ananaskage med chokolade

Til en god gæstemiddag hører der sig også en lækker dessert. Her bager vi en lækker ananaskage med chokolade og serverer den lun med en god klat flødeskum til. Mums! Se hvordan, du bager den lækre kage her:

10 personer
Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: ca. 45 min.
Fryseegnet

150 g smør (blødt)
150 g sukker
3 æg
200 g hvedemel
50 g kakao
1 tsk. bagepulver
100 g mørk chokolade
400-500 g frisk ananas (uden skræl)
2 spsk. kartoffelmel

Tilbehør: flødeskum

  1. Rør smør og sukker skummende. Tilsæt ét æg ad gangen under omrøring.
  2. Bland mel, kakao og bagepulver sammen, og sigt det i dejen. Tilsæt hakket chokolade.
  3. Fordel dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir (20-25 cm i diameter) eller en springform (ca. 24 cm i diameter)
  4. Skær ananas i stykker på ca. 3x3 cm. Bland ananasstykker med kartoffelmel, og fordel dem på kagen. Tryk dem lidt ned i dejen.
  5. Bag kagen ved 175 grader i ca. 45 min. Lad kagen køle lidt af, og servér den lun med flødeskum

Anbefalet til dig