Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Hvid blomkålssuppe med kylling og champignoner
Foto: Thomas Hergaard

Hvid blomkålssuppe med kylling og champignoner - opskrift fra Hjemmet

Hvid blomkålssuppe med kylling og champignoner

Delikat og smagfuld suppe med blomkål, kylling og champignoner.

2 personer
Print

Arbejdstid: 25 min.
Koge/stegetid: 25 min.
Ingredienser:
250 g kyllingebryst
1 løg (finthakket)
1 fed hvidløg (finthakket)
15 g smør (eller 1 spsk olivenolie)
1 kartoffel (tern)
250 g blomkål (delt i små buketter)
¾ liter hønse- eller grønsagsbouillon
125 g hvide champignoner (i skiver)
evt. 1 dl fløde
muskatnød (revet)
salt og peber
Tilbehør:
brød

  1. Skær kyllingebrystet i strimler og krydr med salt og peber.
  2. Steg løg og hvidløg bløde og blanke i en gryde med smør eller olie og tilsæt kartoffeltern og lidt over halvdelen af blomkålsbuketterne.
  3. Vend rundt, krydr med salt og peber og tilsæt bouillon. Giv det et opkog, skru ned og lad suppen simre, til blomkålen kartoflerne og er møre – ca. 10 min.
  4. Blend suppen jævn og giv den et opkog. Vend kyllingestykker, champignon og de resterende blomkålsbuketter i suppen og lad den simre i ca. 5 min.
  5. Rund evt. af med fløde og smag til med muskatnød, salt og peber.
Se, hvad vi ellers skriver om: Suppe, Blomkålssuppe, Blomkål og Hovedret