Hybensirup
SPONSORERET indhold

Hybensirup

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
30. jun. 2011 | Opskrift | Hjemmet

Ingredienser

Arbejdstid:
20 min.
Kogetid: 40 min.
Ikke fryse-egnet
(1/2-3/4 liter)
500 g næsten modne hyben
1 liter vand
200 g sukker
1-2 spsk citronsaft

  1. Skær stilk og blomst af de friske hyben og vask dem i koldt vand.
  2. Sæt dem over i en gryde med 1 liter vand. Giv dem et opkog og lad dem simre møre, ca. 25 min.
  3. Si væsken gennem en sigte og derefter gennem et klæde eller kaffefilter over i en ren gryde.
  4. Tilsæt sukker og kog siruppen i ca. 10 min.
  5. Smag til med citronsaft. Hæld siruppen på en skoldet flaske og opbevar den i køleskab.
  6. Brug siruppen til is, pandekager og kager – eller til drinks med danskvand eller hvidvin.