Italiensk panforte
SPONSORERET indhold

Italiensk panforte

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En forunderlig mellemting mellem konfekt og kage, er denne italienske julekage, som gerne skal nydes i tynde skiver med et lille glas til på døgnets mørke timer. Intens og fuldkommen smag i hver eneste bid.

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thit Klein
13. dec. 2012 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

En springform 28 cm, giver ca. 20-25 smalle stykker
150 g dadler
250 g figner
ca. 3 dl vand
60 g honning
100 g brun farin
1 tsk kanel
½ tsk allehånde
½ tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt muskatnød
½ tsk stødt nellike
½ tsk stødt ingefær
100 g smuttede, ristede mandler
75 g ristede hasselnødder
50 g ristede pinjekerner
100 g syltet appelsinskal
100 g sukat
skal og saft fra en usprøjtet appelsin
½ dl vino santo eller anden dessertvin
5 spsk mel
3 spsk kakao.

Sådan gør du:

Hak dadler og figner mellemfint, og kom det i en gryde med vand, honning, farin og alle krydderierne.

Lad blandingen simre 5-8 min, indtil de tørrede frugter er bløde, men ikke for "våde". Kom blandingen i en skål, og bland de resterende ingredienser i. Rør massen sammen og tryk den ud i den smurte springform.

Bag kagen i 25-30 minutter ved 150 grader. Tag den ud af ovnen og lad den køle af.

Lad derefter panforten sætte sig i køleskabet natten over. Efterfølgende drysses overfladen med masser af flormelis, og kagen pakkes ind i film. Den kan holde sig i op til flere måneder på et tørt, køligt sted.

Få mere inspiration til lækker julemad på altfordamerne.dk/jul/julemad/