Opskrift på januarbrunch
Foto: Andreas Wiking Januarbrunch

Opskrift på januarbrunch

Januarbrunch

printer Print
plate 4

1/8 pk. gær
2 dl kærnemælk
1 tsk salt
65 g valset spelt
125 g hvedemel
4 store tomater
4 skiver lufttørret skinke
1 æg str. m/l
1 tsk vaniljesukker
2 tsk sukker
4 spsk minimælk
4 skiver groft toastbrød
1 kiwi
1 sharonfrugt
4 tsk ahornsirup
1 dl stærk chai
4 dl minimælk.

Energi pr. person:
448 Kcal
Fedt:
13 %
Protein:
21 %
Kulhydrat:
66 %

Sådan gør du

Dagen før: Rør gæren ud i kærnemælk, tilsæt salt og spelt og rør hvedemelet i lidt af gangen. Rør dejen godt igennem, den skal være lidt klistret og lad den hæve natten over i køleskabet.

Selve dagen: Fordel dejen i fire-otte smurte muffinforme og lad dem hæve til dobbelt størrelse. Bag bollerne ved 225 grader i 15-20 minutter.
Skær toppen af tomaterne og bag dem sammen med skinken til den er sprød, ca. 10 minutter ved 225 grader.

Pisk æg, vaniljesukker, sukker og minimælk sammen. Vend toastbrødene i æggemassen og bag dem gyldne og sprøde ca. 10 minutter ved 225 grader.

Skær frugten i mindre stykker og servér sammen med ahornsirup til toastbrødene.
Fordel den stærke te i fire glas og tilsæt varm skummet mælk.

Se, hvad vi ellers skriver om: Boller, Toast, Brød, Dansk mad og Brunch