Julekrans med marcipanfyld
Foto: Mikkel Adsbøl
Hendes Verden

Julekrans med marcipanfyld - opskrift fra Hendes Verden

Julekrans med marcipanfyld

Særligt her ved juletid kommer det gode klassiske bagværk rigtig til sin ret, og denne lækre julekrans vil med garanti få dit hjem til at dufte herligt af jul.

Af Bente Nissen Lundsgaard 25.nov.2017 Mad

1 stk.

Julekrans med marcipanfyld

 

150 g smør
400 g hvedemel
½ dl mælk
25 g gær
1 æg
2 spsk. sukker
½ tsk. salt


Marcipanfyld:
25 g smør
3 spsk. sukker
2 spsk. appelsinsaft
150 g revet, ren rå marcipan


Pynt:
1 sammenpisket æg
30 g mandelflager
2 spsk. perlesukker og evt. sigtet flormelis

  1. Smuldr smørret i hvedemelet. Lun mælken i gryde, den skal kun være fingervarm. Udrør gæren i heri. Rør æg, sukker og salt i. Kom gærblandingen i melblandingen, og ælt dejen sammen. Stil dejen tildækket til hævning ca. 1 time.
  2. Slå dejen ned, og rul den ud til et rektangel på 15 x 50 cm. Rør ingredienserne til marcipanfyldet sammen. Fordel fyldet på dejen, og rul den sammen på langs. Alt fyld skal være dækket af dej. Form dejen til en krans. Lad den efterhæve 15 min. Pensl med æg, og drys med mandelflager og perlesukker.
  3. Bag kransen ca. 25-30 min. ved 180 gr. på midterste ovnribbe. Afkøl kransen, og drys evt. med sigtet flormelis.
Henter...