Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Foto: Columbus Leth

Julens sødeste snemand

Spis mig inden jeg smelter! Her får du opskriften på julens sødeste snemandskager...


De fine, sjove snemænd til børnene er nemme at lave med lidt glasur, frugtfarve og lakrids. Kagerne skal først pyntes samme dag, som de skal spises. 

► SE OGSÅ: Nem hverdagsmad med julesmag

Tid: ca. 30 min. plus hvile- og bagetid
(Ca. 25 stk.)

100 g smør
125 g brun farin
200 g hvedemel
¼ tsk. salt
1 tsk. bagepulver
korn af 1 stang vanilje
1 tsk. brunkagekrydderi (færdigblanding)
1 lille æg
ca. 200 g flormelis 
ca. 1 pasteuriseret æggehvide
lidt rød frugtfarve
25 skumfiduser 
25 lakridshjul 
25 små lakridser  

1. Kom smør, farin, hvedemel, salt, bagepulver, vaniljekorn og krydderier i en skål. Smuldr dejen, og saml med ægget. Rul dejen til en tyk pølse på ca. 8 cm diameter, og pak den i husholdningsfilm. Stil dejen køligt ca. 30 min. 

2. Tænd ovnen på 150 grader. Skær dejen ud i 3 mm tykkelse og læg kagerne på en bageplade med bagepapir. 

3. Bag kagerne i 10-12 min., til de er gyldne. Afkøl kagerne på en bagerist. 

4. Rør flormelis med æggehvide til en glasur. Rør lidt af glasuren med rød frugtfarve.Dekorer kagerne skødesløst med hvid glasur, lav ’knapper’ af rød glasur, og ansigt af skumfiduser. Klip lakrids og slik til arme, øjne, næse, mund og hat. 

TIP: Uden pynt er kagen stadig en superlækker julesmåkage. Du kan evt. give den et ’HOMEMADE’ stempel inden bagning, så alle ved de er hjemmelavede! Stemplet kan købes hos bl.a. coolstuff.dk 

► SE OGSÅ: Vaniljekranse
► SE OGSÅ: Blomsterberg brune kager
► SE OGSÅ: Valnøddekugler

Se, hvad vi ellers skriver om: Jul og Julesmåkager