opskrift på tærte med abrikoser og mandelfyld
SPONSORERET indhold

Kageopskrift: Små tærter med abrikoser og mandelfyld

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Mira Arkin Foto: Line Thit Klein
05. maj. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
6 | Total: en time, 30 min

Ingredienser

150 g tørrede abrikoser
1½ dl Madeira, sød sherry eller Tawny port
Mørdej
120 g hvedemel
2 spsk flormelis
80 g koldt smør i tern
1 æggeblomme
Mandelfyld
75 g blødt smør
75 g mandelmel
4 spsk sukker
1 æg
½ tsk vaniljesukker

Sådan laver du tærterne

Læg abrikoserne i blød i den søde vin, til de svulmer op.

Lav mørdejen: Bland mel og sukker og smuldr smørret ud i blandingen. Brug eventuelt en foodprocessor. Saml dejen med æg og ælt den let sammen. Brug eventuelt 1 spsk vand, hvis du mangler lidt væde for at samle den. Form dejen til en flad kugle og pak den ind i plasticfolie. Sæt i køleskabet i 30-45 minutter.

Rør ingredienserne til mandelfyldet sammen.

Rul dejen ud til 3 mm tykkelse og skær den i cirkler, der passer til 6 små portionstærteforme. Tryk dejen fast i formene og prik den med en gaffel. Smør mandelfyldet i bunden af hver tærte, tag abrikoserne op af vinen og fordel dem i formene. Kassér overskydende vin.

Bag tærterne ved 200 grader i ca. 15 minutter til dejen er gylden, og mandelfyldet hæver op omkring abrikoserne. Lad kagerne køle helt af, og drys eventuelt med flormelis inden servering.