Ingredienser
Kalorielet tiramisu
Creme
125 g DDV yoghurt
1/2 tsk koncentreret usødet solbærsaft
½ - 1 tsk vaniljekorn
Multisød eller åblomst Stevia
whiskyaroma
Lady fingers
30 g Kalorielet mayonnaise
10 g mel
20 g DDV skummetmælkspulver
1 knivspids hjortetaksalt
½ tsk vaniljekorn
Multisød eller åblomst Stevia
mandelaroma
2 -4 spsk stærk, kold kaffe
cognacaroma
kakao til drys
- Rør yoghurt og solbærsaft sammen. Smag cremen til med vaniljekorn, naturligt sødemiddel og whiskyaroma. Stil herefter cremen på køl.
- Rør mayonnaise sammen med mel, skummetmælkspulver, hjortetaksalt og vaniljekorn. Tilsæt efter smag naturligt sødemiddel og mandelaroma.
- Dejen til Lady fingers røres sammen og sættes i fryseren i ca 10-15 min. Rul herefter dejen ud mellem to stk husholdningsfilm og skær dejen ud i passende stykker – der bliver ca 8 stk.
- Sæt kagerne på en bageplade i en varm ovn ved 180° og bag dem i ca 4 min på hver side. Kig til dem ind imellem, de må endelig ikke blive mørke.
- Hellere for lyse end for mørke. De behøver ikke at blive sprøde. Afkøl kagerne på en rist.
- Bland stærk kold kaffe sammen med cognacaroma og dyp kagerne i det. De må gerne ligge og suge lidt
- Læg herefter halvdelen af kagerne i bunden af et portionsglas. Læg halvdelen af cremen oven på, dernæst resten af kagerne og til sidst resten af cremen. Drys til sidst lidt cacao på som pynt.
- Sæt Tiramisuen i køleskabet. Den skal helst stå og trække 2- 3 timer, inden den serveres.