Ingredienser
Arbejdstid:
30 min.
Bagetid:
20 min.
Ikke fryse-egnet
(ca. 20 stk.)
150 g mandler
150 g sukker
2-3 tsk stødt kanel
½ dl æggehvider
2-3 spsk flormelis
1 tsk stødt kanel
- Tænd ovnen på 200 grader – ikke varmluft.
- Overhæld mandlerne med kogende vand og hæld dem på en sigte.
- Smut huden af dem og hak dem fint i en foodprocessor.
- Hæld dem over i en skål og tilsæt sukker og stødt kanel.
- Rør æggehviderne i til dejen er tyk og kan formes.
- Dyp fingrene i koldt vand og tril dejen til 20 kugler. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Bland flormelis med stødt kanel og sigt det over dejkuglerne.
- Bag dem midt i ovnen16-20 min. – de skal være gyldne.
- Lad dem stå på pladen et par min., løft dem forsigtigt af papiret og læg dem på en rist til afkøling.
- Opbevar dem i en kagedåse.