KETO aftensmad: Grønne karbonader med citronbagte rosenkål

Foto: Columbus Leth Nemt og lækkert - KETO-aftensmad med karbonader og rosenkål.

KETO aftensmad: Grønne karbonader med citronbagte rosenkål

En moderne og grønnere version af de klassiske karbonader. Her får du en lækker KETO udgave af de lækre karbonader.

En moderne og grønnere version af de klassiske karbonader. Her får du en lækker KETO udgave af de lækre karbonader.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Tilberedelsestid: 20 minutter
cooking Arbejdstid: 15 minutter
totaltime Total: 35 minutter
plate 4 personer

Det skal du bruge:

  • 400 g hakket svinekød
  • 200 g squash
  • 2 spsk friskhakket persille, oregano eller rosmarin
  • 70 g feta
  • 50 g sorte oliven uden sten
  • 2 æg
  • 1 spsk Pofiber (kan evt. udelades)
  • 20 g smør til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • CITRONBAGTE ROSENKÅL:
  • 500 g rosenkål
  • 2 små spsk olivenolie (25 g)
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk skal af øko-citron
  • salt og friskkværnet peber
  • 30 g parmesan, fintrevet, til drys
Energi pr. person:
455 Kcal
Fedt:
30 %
Protein:
35 %
Kulhydrat:
9 %

Sådan laver du grønne karbonader med citronbagte rosenkål

  1. Kom svinekødet i en stor skål. Riv squashen på et rivejern og knug derefter væden ud af den. Kom den revne squash i skålen med svinekød og tilsæt friskhakket urter, smuldret hakket feta, hakkede oliven, æg, Pofiber, salt og peber. Rør farsen godt sammen.
  2. Form farsen til 8 karbonader. Opvarm smør på en pande og steg dem på begge sider, til de er gennemstegte.
  3. CITRONBAGTE ROSENKÅL: Opvarm ovnen til 180 grader.
  4. Fjern de yderste blade fra rosenkålene og skær dem i halve. Bland olivenolie, citronsaft og -skal i en skål og vend rosenkålene heri. Fordel rosenkålene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter, til de har fået lidt farve i kanterne.
  5. Tag dem ud af ovnen og drys lidt fintrevet parmesan over. Server de bagte rosenkål sammen med de grønne karbonader.
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

OPSKRIFTEN er fra bogen KETO PÅ 4 UGER af Jane Faerber

KETO på 4 uger er en nem og praktisk guide til KETO. Jane Faerber viser dig, hvordan du ved hjælp af både kostplaner til hele dagens måltider og praktiske retningslinjer kan lykkes med dit vægttab, uden at du behøver at tælle hverken kulhydrater eller kalorier.

keto-4-uger-bogforside.jpg

KETO er en kost, der sigter efter at få kroppen til at skifte fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding (ketose). Det er et metabolisk skifte, der sker, når man spiser meget få kulhydrater. Den fedtforbrændende tilstand har en appetitdæmpende virkning, der betyder, at du kan spise dig mæt men stadig gå ned i vægt.

OM FORFATTEREN JANE FAERBER er 43 år og forfatter til flere bøger om LCHF og KETO. Herudover driver Jane online vægttabsforløb og blogger på Danmarks største sundhedsblog, Madbanditten.dk, der hver måned besøges af mere end 350.000 danskere.

Se, hvad vi ellers skriver om: Keto, Krebinetter, Rosenkål og Hovedret