Koldhævede grovboller
SPONSORERET indhold

Koldhævede grovboller

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Godt hjemmebagværk bringer altid glæde. Byd venner, familie eller naboer på friskbagte, koldhævede boller.

Af: Katrine Klinken Foto: Line Falck
17. maj. 2016 | Opskrift | Hjemmet
12 stk.

Ingredienser

Arbejdstid: ca. 30 min.
Hævetid: 15-24 timer
Bagetid: ca. 15 min.
15 g gær

6 dl vand (koldt)
2 spsk. olie
200 g knækkede ­hvedekerner
2 tsk. groft salt
250 g fuldkorns-­durumhvedemel (eller groft hvedemel)
ca. 325 g hvedemel

Sådan laver du koldhævede boller

  1. Smuldr gæren, og rør den ud i lidt af vandet. Tilsæt olie, knækkede hvedekerner og salt.
  2. Tilsæt derefter fuldkornshvedemelet. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen. Ælt dejen glat og smidig.
  3. Sæt den tildækket i køleskabet i 10-15 timer eller evt. lidt længere.
  4. Ælt dejen igennem på et meldrysset bord. Form 12 boller, og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Lad bollerne hæve et lunt sted i ca. 1 time.
  5. Bag bollerne i midten af en 225 grader varm ovn i ca. 15 min. Bank på bunden af en bolle, den er færdigbagt, når det lyder hult. Lad bollerne køle af på en bagerist.
  6. Servér bollerne flækkede med smør, ost og syltetøj.