SPONSORERET indhold
Kongelige kager
Til små prinser og prinsesser. Passer godt til dessert eller kaffe – måske til barnedåben. Brug lyserød farve til en lille pige.
ca. 10 stk.
Ingredienser
100 g hindbær (optøede fra frost kan anvendes)
2 spsk. flormelis
2 æg
125 g sukker
125 g blødt smør
1 dl mælk
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
75 g hakket, hvid chokolade
Figurmarcipan:
150 g marcipan
200 g flormelis
50 g flydende glukose
lidt blå levnedsmiddelfarve
Pynt:
evt. spiselige guldkuglekagepynt (vi fandt dem i Kvickly)
- Bland hindbær med flormelis. Pisk æggene med sukker, og rør smør, mælk og hindbærblanding i. Rør mel blandet med bagepulver og hvid chokolade i. Fordel dejen i ca. 10 smurte muffinsforme.
- Bag dem ved 175 gr. i ca. 30 min. Afkøl kagerne.
- Ælt marcipan, flormelis og glukose sammen. Farv ca. en fjerdedel af marcipanen lyseblå. Rul den ud, og udstik cirkler, som lægges over muffinstoppene. Rul resten af marcipanen ud på et flormelisdrysset underlag til det er ½ cm tyndt. Skær takkede stykker af marcipanen ud, så de kan formes som prinsekroner omkring kagerne. Pynt evt. kronerne med spiselige guldkugler.