Koteletter i fad med urter
SPONSORERET indhold

Koteletter i fad med urter, timian og karry

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det er rart når det meste af maden kan passe sig selv. Her er det koteletter i fad med dejlige urter.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
10. sep. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
Koteletter i fad til 4 personer | Total: 40 min

Ingredienser

½ knoldselleri
2 gulerødder
1 porre
salt og peber
4 svinekoteletter
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg med skal
3-4 kviste timian
1½ tsk karry
lidt knust chili
2½ dl vand
1 dl fløde.

Tilbehør: kogte basmatiris eller bulgur.

Sådan gør du

1. Skræl selleri og gulerødder, og rens porren. Skær selleri og gulerod i grove tern og snit porren i tynde skiver. Kom det i bunden af et ovnfast fad og krydr med salt og peber.

2. Kom olivenolie på en pande og steg de hele fed hvidløg et øjeblik – kom koteletterne på panden og steg dem 1-2 min. på hver side, indtil de er gyldne. Krydr med timian, karry, chili og salt.

3. Tag koteletterne af panden og placer dem ovenpå urterne i det ovnfaste fad. Hæld 2½ dl vand på panden og kog det i 2-3 min. Tilsæt piskefløde og kog det igennem 1-2 min. Hæld det over koteletterne og dæk fadet til med stanniol.

4. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 25-30 min, indtil urterne er møre og koteletterne er færdigstegte.

5. Servér fadkoteletterne med kogte ris eller bulgur.