Kringle med chokolade- og birkesfyld

Kringle med chokolade- og birkesfyld - opskrift fra Hjemmet

Kringle med chokolade- og birkesfyld

Her er en dejlig kringle med knasende birkes. Det er en rigtig god formiddagskringle eller brunch-kringle. Drik en god varm kop te eller kaffe til. Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 2 timer. Bagetid: 45 min. Fryse-egnet

printer Print

1 dl mælk
25 g gær
2 æg (sammenpiskede)
1 /2 stang vanilje (kornene)
125 g smør (smeltet)
125 g flormelis
1 knsp salt
ca. 500 g hvedemel
Fyld:
25 g smør (blødt)
100 g birkes
125 g flormelis
2 spsk mælk
50 g mørk chokolade (finthakket)
Pensling:
1 æg (sammenpisket)
Drys:
50 g mandelflager

  1. Rør gær ud i mælken i en rummelig skål. Tilsæt æg, vaniljekorn, smør, flormelis og salt. Tilsæt melet gradvist og ælt dejen godt, til den er glat og smidig.
  2. Læg et viskestykke over skålen og lad dejen hæve et lunt sted til dobbelt størrelse i 1 time.
  3. Rul dejen ud i et stykke på 30 x 22 cm. Rør fyldet sammen og smør det på dejen i en firkant. Lad 2 cm i kanterne være frie.
  4. Fold dejen sammen 3 gange til en stang og tryk kanterne sammen i enderne. Læg den på bagepapir med sammenføjningen nedad. Lad kringlen hæve til dobbelt størrelse ca. 1 time.
  5. Pensl med æg og drys med mandelflager.
  6. Bag i midten af ovnen ved 175 grader ca. 45 min.
Se, hvad vi ellers skriver om: Fødselsdag og Dessert