Kringle med mandelremonce og æble
Foto: Line Falck

Kringle med mandelremonce og æble - opskrift fra Hjemmet

Kringle med mandelremonce og æble

Her er en herlig kringle, der kan fryses i mindre portioner og varmes, når det er tid til at nyde den. Lav evt. en dobbelt portion.

printer Print
plate 1 kringle - 10-12 stykker

Arbejdstid: ca. 40 min.
Hævetid: 45 min.
Bagetid: ca. 40 min.
Fryseegnet
150 g smør
225 g hvedemel
25 g gær
2 spsk. mælk (eller vand)
1 spsk. sukker
2 små æg
Mandelremonce:
200 g mandler
200 g smør
50 g sukker
Fyld:
250 g æbleterninger
35 g kartoffelmel
1 æg til pensling
Drys:
2-3 spsk. perlesukker

  1. Smuldr smør i melet, evt. på en foodprocessor.
  2. Rør gæren ud i mælk med sukker, og rør det i melblandingen sammen med sammenpiskede æg. Ælt dejen, til den hænger sammen.
  3. Rul den ud til en aflang stang på ca. 30 cm’s længde og 15-20 cm’s bredde. Læg den på en bageplade med bagepapir.
  4. Hak mandlerne fint, evt. i en foodprocessor. De behøver ikke være smuttede. Bland smeltet smør og sukker i. Læg remoncen på midten af den udrullede dej.
  5. Bland små stykker skrællet æble med kartoffelmel. Læg det oven på remoncen. Fold dejsiderne om fyldet. Lad kringlen hæve i 45 min. et lunt sted.
  6. Pensl kringlen med sammenpisket æg og drys med perlesukker.
  7. Bag kringlen ved 200 grader i ca. 40 min. Læg evt. et stykke bagepapir over kringlen den sidste tid af bagetiden, hvis den bliver for mørk.
Se, hvad vi ellers skriver om: Bageopskrifter