Andebryst opskrift med bok choy
SPONSORERET indhold

Krydret andebryst med bok choy, sesam og soja

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
24. aug. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

2 nelliker
½ tsk szechuanpeber
1 knsp stødt kanel
4 sorte peberkorn
½ dl Tamari-soja
1 spsk akaciehonning
lidt salt
2 andebryster

8 små bok choy kålhoveder
1 spsk vindruekerneolie
1 fed hvidløg, fintsnittet
salt og peber
lidt soja
3 spsk sesamfrø.

Tilbehør: kogte ris.

Sådan gør du

Kom nelliker, szechuanpeber , kanel og peberkorn i en morter og stød krydderierne godt sammen.
Rør soja sammen med honning, salt og krydderier. Ordn andebrystet: fjern senen på bagsiden af andebrystet og rids fedtet på kryds og tværs med en skarp kniv. Smør marinaden på andebrystet og lad det marinere i køleskabet 2-3 timer og gerne længere. Steg andebrysterne på en pande ca. 8 min. på hver side. Lad dem trække og skær dem efterfølgende i skiver.

Halvér de små bok choy kålhoveder. Opvarm en wok eller en stor pande og steg kålen nogle minutter på hver side, til det er let mørt og stadig sprødt. Krydr med hvidløg, salt, peber, lidt soja og sesamfrø. Bland det rundt og servér bok choy med skiver af andebryst og kogte ris.