Kylling, hokkaido og chimichurri
SPONSORERET indhold

Kylling, hokkaido og chimichurri

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Kylling med græskar i en fin kombination, som smager herligt.

Af: Louisa Lorang Foto: Anders Schønemann
16. jan. 2019 | Opskrift | Fit living
3 personer | Total: 45 min

Ingredienser

1 hokkaido
1 lille kylling eller 3 hele lår
Lidt olivenolie
Salt
1 citron

Chimichurri:
2 håndfulde, bredbladet persille
1 håndfuld frisk oregano
3 fed hvidløg
2 tsk. chiliflager
½ dl rødvinseddike
Salt
½ dl olivenolie

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    463 Kcal
  • Fedt:
    47 %
  • Protein:
    37 %
  • Kulhydrat:
    16 %

Sådan gør du

  1. Skrub hokkaidoen. Flæk den, og skrab kernerne ud med en ske. Skær græskarret i både.
  2. Del kyllingen i 8-10 stykker. Kom kylling og græskar i et stort, ovnfast fad.
  3. Dryp med olivenolie og salt. Skær citronen i skiver, og læg den ved. Bag det hele i den varme ovn i cirka 40 minutter.
  4. Afslut eventuelt med grill, hvis det er nødvendigt at give kyllingeskindet mere farve.
  5. Blend persille, oregano, hvidløg og chili i en foodprocessor sammen med eddike.
  6. Blend kun til chimichurrien er rustik. Krydr den med salt. Kom chimichurrien i en skål, og hæld olivenolie over.
  7. Lad den trække indtil servering.
  8. Servér hokkaido og kylling toppet med chimichurri

Anbefalet til dig