Krydret pakistansk kylling
SPONSORERET indhold

Kylling: Pakistansk kylling med masser af krydderier

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Kylling indeholder aminosyren tryptofan, som er et forstadie til serotonin, der er forbundet med evnen til at sove godt. Derudover er denne ret fyldt med krydderier, der alle - hver og én - har mange helbredende virkninger. Men en fællesnævner er, at de virker fordøjelsesfremmende, hvilket er meget vigtigt. Hvis du ikke optager din mad ordentligt, får du heller ikke alle de næringsstoffer, som du har brug for. Og det kan give ubalancer såsom stress. Her får du en skøn opskrift på kylling med masser af krydderier:

Af: Louise Bruun Foto: Mikkel Adsbøl
17. jun. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
Pakistansk kylling til 4 personer | Total: 45 min

Ingredienser

2 dl cashewnødder
1 løg i tern
3 fed hvidløg hakket
3 spsk olie
15 cm ingefær revet
2 tsk garam masala
1 kanelstang
2 laurbærblade
½ tsk revet muskatnød
1 tsk gurkemeje
1 tsk stødt kardemomme
5 kardemommekapsler
1 tsk garam masala
1 kg kyllingefileter
6 tomater hakket
¼ liter piskefløde
2 dl mandler
2 dl rosiner
1 dl usaltede pistacienødder

sådan laver du kyllingen

1. Cashewnødderne lægges iblød i ca 2 timer og blendes derefter til en fin creme.

2. Kom løg, hvidløg, ingefær og alle krydderierne på en varm pande med olie sammen med kyllingen og lad det simre, til kyllingen er gennemstegt.

3. Kom de blendede cashewnødder, tomat, fløde på og lad simre i 10 min. Pynt med mandler, pistacienødder, rosiner og evt din yndlings-krydderurt.

Tip:
Kylling er nemmere at fordøje end rødt kød, hvilket gør det til en rigtig god og sund proteinkilde.