Opskrift på kyllingewok med peanuts og grønt
SPONSORERET indhold

Kyllinge-wok med peanuts og grønt

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Squashsæsonen er over os, så brug den, når du laver mad til hverdag. Her er den brugt i en kyllinge-wok, som bare giver det hele et ekstra pift.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
12. jun. 2019 | Opskrift | ALT for damerne
3

Ingredienser

1 rødløg
1 squash
1 gulerod
300-400 g kylling, skåret i strimler
1½ spsk vindruekerneolie
salt og peber
3 spsk Tamari-soja
100 g peanuts
½ dl persille, finthakket
½-1 lime, saften heraf
evt. lidt chiliolie.

Tilbehør: kogte jasminris.

Sådan gør du

  1. Halvér rødløget, skær det i skiver og snit squash og gulerod i tynde strimler.
  2. Steg kyllingekødet i en wok eller på en pande ved høj varme i lidt olie indtil kødet er brunet og gennemstegt. Tag kødet af panden og krydr med salt, peber og lidt soja.
  3. Kom lidt ekstra olie i wokken og steg løgene 2 min. Kom resten af grøntsagerne i og steg fortsat 2 min. til de er let møre – men stadig med bid i.
  4. Bland det stegte kyllingekød heri, drys med peanuts, hakket persille og krydr med limesaft og evt. lidt chiliolie.
  5. Servér wokretten med kogte jasminris.