Opskrift på kyllingesalat med karry og basilikum
SPONSORERET indhold

Kyllingesalat med karry og basilikum

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En klassiske kyllingesalat med cornichoner og basilikum, der giver den bid og aroma. Servér f.eks. retten til frokost.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
26. feb. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

2-3 kyllingebryster
1½ spsk olivenolie
salt og peber

1½ dl græsk yoghurt
2 spsk mayonnaise
1 tsk dijonsennep
1 tsk karry
½ -1 fed finthakket hvidløg
2 spsk finthakket basilikum
salt og peber

2-3 små hjertesalathoveder
lidt citronsaft
2 spsk olivenolie
1 dl groft revet eller høvlet parmesan
friskkværnet sort peber
1 håndfuld friske basilikumblade

Tilbehør: brød


Sådan laver du kyllingesalat

Steg kyllingebrystkødet på en pande med olivenolie til det er gennemstegt. Krydr med salt og peber.

Lad det afkøle lidt og skær det herefter i skiver.

Rør græsk yoghurt sammen med mayonnaise, dijonsennep, karry, hvidløg, basilikum, salt, peber og vend kyllingekødet i dressingen.

Tag bladene af hjertesalaten og pluk dem i grove stykker.

Anret et fad med hjertesalaten.-Dryp citronsaft, olivenolie og drys groft revet parmesan henover og krydr med sort peber. Kom kyllingesalaten herpå og drys med basilikumblade.