Brunsviger opskrift
SPONSORERET indhold

Klassisk brunsviger

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Skøn opskrift på den klassiske brunsviger - her får du vores yndlingsopskrift på brunsviger med ekstra meget snask på toppen.

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thit Klein
13. okt. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
20

Ingredienser

25 g gær
5 dl lunet mælk
½ tsk salt
3 spsk sukker
1 æg L
1 tsk stødt kardemomme
ca. 750-800 g hvedemel
150 g smør (stuetempereret)
en lille bradepande

Fyld
350 g muscovadosukker/brun farin + ekstra 100 g til drys
250 g smør

Sådan laver du brunsviger

  1. Smuldr gæren i ud i mælken, og tilsæt salt, sukker, æg og kardemomme. Bland halvdelen af melet i, og rør dejen glat.
  2. Tilsæt smørret i klumper sammen med resten af melet, og ælt dejen grundigt, til den er smidig og glat i overfladen. Brug evt. en grydeske til at „slå" dejen med, hvis den er for våd til at ælte med hænderne.
  3. Det kan godt være, at dejen virker lidt våd, men vær varsom med at tilsætte for meget mel. Bred dejen ud i bradepanden, put fyldet på, og lad den hæve i en time, inden du bager den.
  4. Fyldet laver du således: Varm muscovadosukker eller farin og smør op i en gryde, til blandingen er ensartet, og sukkeret er smeltet.
  5. Fordel det på dejen, og drys afslutningsvist lidt farin ud over. Det vil karamelliseres og blive sprødt og lækkert, når kagen bages.
  6. Bag kagen i ca. 25-30 minutter ved 200 grader og lad brunsvigeren køle ned, før du begynder at skære i den.

Se også opskrift på Kage med citron og mandel.

 

Anbefalet til dig