Lækker kærnemælkskoldskål med jordbær
SPONSORERET indhold

Lækker kærnemælkskoldskål med jordbær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Koldskål med jordbær er en af sommerens helt faste favoritter, dejligt kølende og med den friske syrlig-søde smag.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
21. maj. 2013 | Opskrift | Hendes Verden
Koldskål til 4 personer

Ingredienser

4 pasteuriserede æggeblommer, svarer til 2 af de små bægre

5 spsk. sukker
korn af 1 vaniljestang
3 spsk. citronsaft
1 liter gammeldagskærnet kærnemælk
250 g jordbær
evt. flødeskum af 2 dl piskefløde

Tilbehør: kammerjunkere.

Sådan laver du kærnemælkskoldskål med jordbær

  1. Pisk æggeblommerne cremede med sukker og vaniljekorn. Rør citronsaft og kærnemælk i.
  2. Stil koldskålen i køleskab en times tid. Server koldskålen med jordbær i skiver, kammerjunkere og evt. flødeskum.