SPONSORERET indhold
Lækker Sachertorte
Østrig har en stor kagetradition, og den mest berømte af kagerne er sachertorte.
1 stk. |
Total: en time
Ingredienser
150 g blødt smør
225 g sukker
korn af ½ vaniljestang
6 æg
150 g mørk chokolade, ca. 60 %
150 g hvedemel
Desuden:
400 g abrikosmarmelade
Glasur:
200 g sukker
1¼ dl vand
150 g mørk chokolade, ca. 60 %
Pynt:
evt. hindbær, flødeskum og mynte
Sådan laver du sachertorte
- Rør smør, 125 g sukker og vaniljekorn luftigt, gerne med en håndmikser. Del æggene i hvide og blommer. Tilsæt æggeblommerne. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn. Rør chokoladen i. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt resten af sukkeret lidt ad gangen, og pisk til en sej marengs. Vend marengsen i chokolademassen, og vend melet i. Kom dejen i en springform foret med bagepapir.
- Bag kagen i ca. 50 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe. Stik et spyd i kagen – er der rå dej på, skal kagen bage lidt længere. Afkøl kagen, og skær den i to bunde.
- Smelt marmeladen i en gryde, og smør den over kagens 2 bunde. Læg bundene sammen. Lad kagen hvile mindst 1 time og gerne natten over.
- Kog vand og sukker sammen, til det danner seje bobler, men uden at det tager særlig farve. Afkøl det ca. 4-5 min. Hak og smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad. Rør sukkermassen heri. Hæld glasuren ud på kagens top, og stryg den over kagen med en paletkniv eller bagsiden af en spiseske. Lad det stivne.
- Skriv evt. ”Sacher” med smeltet chokolade hen over kagen – ved hjælp af en lille papirtylle lavet af pergamentpapir, der fyldes med chokoladen. Pynt med flødeskum og evt. hindbær og mynte, og servér flødeskum til.