Opskrift på laksefrikadeller med remoulade
SPONSORERET indhold

Laksefrikadeller med hjemmelavet remoulade

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Spis disse laksefrikadeller uden brød. Top med klat selleri remoulade. Er du mere til de klassiske frikadeller, så lav dem med god samvittighed på mager fars rørt med æg, løg og rugmel.

Af: Majbritt Louring Engell/www.netslank.dk Foto: Mikkel Adsbøl
19. dec. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
18

Ingredienser

1 løg
250 g laksebøffer
1 æg
40 g kapers
1 spsk tørret dild
80 g frisk spinat
saften fra 1 citron
1 spsk soja, f.eks. tamarind
lidt salt og peber
15 g flydende oliemargarine (f.eks. flydende Kærgaarden)

Remoulade:
500 g knoldselleri
50 g frisk spinat
30 spsk. mayonnaise
150 g skyr
2 tsk sennep
1 tsk citronsaft
1 tsk gurkemeje
1 knsp koriander
50 g kapers
5-8 drb flydende sødemiddel
salt og friskkværnet peber

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    70 Kcal

Sådan laver du laksefrikadeller

Riv løget på den grove side af et rivejern. Fjern skindet fra laksebøfferne.

Kom løg, laks, æg, kapers tørret dild, frisk spinat, citronsaft, soja, salt og peber i en skål og blend det med en stavblender eller i en foodprocessor.

Form 18 små laksefrikadeller og steg dem på en pande i fedtstof, ca. 4 min på hver side ved middelvarme.

Skræl sellerien og blend den og spinat stil små stykker i en foodprocessor eller i en blender.
Bland den med mayonnaise, skyr, sennep, og resterende ingredienser. Lad remouladen trække på køl nogle timer inden servering.

Pr. laksefrikadelle: 50 kcal

Remoulade (1 spsk): 20 kcal