Lakserulle med hjemmelavet tyndbrød
Foto: Lars Ranek
Hjemmet

Lakserulle med hjemmelavet tyndbrød - opskrift fra Hjemmet

Lakserulle med hjemmelavet tyndbrød

Tyndbrødet kan gemmes i en kagedåse. Brug 30 g ad gangen som brød til morgenmad eller frokost.

Af Inge Kauffeldt (Vægtkonsulenterne) 18.jan.2012 Mad

80 g røget, norsk laks i skiver
Dressing:
50 g DDV yoghurt
4 spsk blandede krydderurter; f.eks.dild, purløg og estragon
salt & peber
Tyndbrød:
1 dl lunken vand
½ pakke gær
1 tsk salt
15 g olie
100 g grahamsmel
1 tsk olie til pensling
salat eller råkost

  1. Bland yoghurten sammen med hakkede krydderurter og krydr med salt og peber.
  2. Fordel dressingen ovenpå lakseskiverne og rul dem sammen omkring dressingen.
  3. Udrør gæren i lunkent vand sammen med salt og olie.
  4. Rør melet i til en klistret dej. Smør 2 stykker bagepapir med 1 tsk olie og rul dejen ud herimellem.
  5. Fjern det øverste stykke papir og bag i brødet i en 200° varm ovn i ca 10 minutter, til det er gyldent og sprødt. Køl tyndbrødet af på en rist.
  6. Server lakserullerne med 60 g tyndbrød og salat eller råkost.
Læs alt om Fisk Kalorielet Forret
Henter...