frikadeller
SPONSORERET indhold

Lammefrikadeller med mynte

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

SANDRA OM RETTEN: Opskriften har jeg fået af min farmor, Donna Rosaria, for mange år siden. Hun serverede altid denne fennikelsalat til myntefrikadellerne: Høvl en fennikelknold i tynde skiver på et mandolinjern eller et gammeldags rivejern. Tilsæt en lille smule salt og peber, og dryp nogle få dråber god olivenolie over.

Af: Lone Helleskov Foto: Frederikke Heiberg
29. sep. 2011 | Opskrift | Fit living
10-12 stk.

Ingredienser

400 g hakket lammekød
25 g afskorpet, fast groft brød udblødt i 1 dl mælk
1 æg
1 lille rødløg, finthakket
1 lille skalotteløg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
2-3 spsk frisk mynte, finthakket
1 tsk mild havsalt
friskkværnet peber
olivenolie til stegning

Sådan gør du:

  1. Knug brødet fri for væde og bland det med lammekød og resten af ingredienserne.
  2. Hvis farsen virker for fast, så rør lidt af mælken i.
  3. Form små, runde deller, og steg dem sprøde i olien, ca. 3-4 minutter på hver side.