Langtidsstegt oksebov med rosmarinkartofler
Braiseret oksebov med øl og rosmarinkartofler er lækker simremad med masser af gode grønsager og krydderurter. Kødet skal simre i 1-3 timer og smager er stor.
Ingredienser
Langtidsstegt oksebov med rosmarinkartofler
Arbejdstid: 1 time
Marinering: 12-24 timer
Koge/stegetid: 2½-3½ time
1 kg oksebov (uden ben)
25 g smør/olie
1 løg (fintsnittet)
1 fed hvidløg (fintsnittet)
2 gulerødder (skiver)
2 stilke blegselleri (skiver)
¼ l bouillon (eller vand)
sovsejævner
salt og peber
Marinade:
1 dl øl
1 skalotteløg (fintsnittet)
2 fed hvidløg (fintsnittede)
1 spsk soja
1 tsk dijonsennep
salt og peber
Rosmarinkartofler:
1 kg kartofler (halve)
skal af 1 appelsin (usprøjtet, fintrevet)
2 spsk olie
frisk rosmarin, salt og peber
Sådan laver du langtidsstegt oksebov med rosmarinkartofler
1. Bland marinade-ingredienserne sammen og læg kødet i marinaden (f.eks. i en frysepose) og læg den i køleskabet i 12-24 timer.
2. Tag kødet op af marinaden og brun det i en stegegryde med smør og/ eller olie.
3. Tag kødet op og steg løgene 5 min. Tilsæt hvidløg og grønsager og steg 5 min. under omrøring.
4. Læg kødet tilbage i gryden og si marinaden over. Tilsæt bouillon og sæt gryden i ovnen ved 100 grader i ca. 3 timer.
5. Vask kartoflerne og vend dem sammen med appelsinskal, olivenolie, rosmarin, salt og peber og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min.
6. Tag kød og urter op og hold dem varme. Jævn sovsen, smag til med salt og peber og si den over i en varm sovsekande.
7. Skær kødet i skiver og anret med urter og kartofler.