Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Nem maj-mad: Kartofler med spidskålspesto, chorizo og mandler
Foto: Henrik Freek Christensen

Nem maj-mad: Kartofler med spidskålspesto, chorizo og mandler

Nem maj-mad: Kartofler med spidskålspesto, chorizo og mandler

Spis ude,så snartvejret tillader det! Vi har lavet en nem og lækker hverdagsmenu: Kartofler med spidskålspesto, chorizo og saltemandler - og så enskøn rabarberkompot med mynte og vaniljeis til dessert. Velbekomme!

KARTOFLER MED SPIDSKÅLSPESTO OG CHORIZO

Det her er ikke en rigtig pesto, men den minder lidt om det, fordi den fintsnittede spidskål vendes med næsten de samme ingredienser, som man bruger i en pesto. Den smager suverænt til nye kartofler og sprødstegte chorizopølser.

Tid: ca. 30 min.
(4 pers.)

1 kg nye kartofler
400 g chorizopølser

Spidskålspesto:
½ lille spidskål
1 håndfuld basilikum
50 g salte mandler
1 fed hvidløg
50 g hel parmesanost
½ dl koldpresset rapsolie
saft af 1 citron
salt og peber

1. Kog kartoflerne møre, og afkøl.

2. Tænd ovnen på 200 grader, og steg chorizopølserne i ca. 15 min., til de er sprøde.

3. Halver spidskålen, fjern de yderste blade og stokken. Snit kålen meget fint.

4. Vend spidskål med hakket basilikum, mandler, presset hvidløg, revet parmesanost og rapsolie. Vend godt sammen, og smag til med citronsaft, salt og peber.

5. Vend spidskålspestoen med kartofler, og server med stegt chorizo.

Prøv også dampet spidskål med asparges og svinekoteletter.


RABARBERKOMPOT MED MYNTE OG VANILJEIS

Enkel og superlækker sommerdessert. Server gerne kompotten lidt lun!

Tid: ca. 20 min.
(4 pers.)

200 g rensende rabarber
100 g sukker
korn af 1 stang vanilje
saft af 1 citron
5 stilke frisk mynte
4 kugler god vaniljeis - Få opskriften på vaniljeis her.

1. Skær rabarberne i 3 cm lange stykker.

2. Kom rabarber, sukker og vaniljekorn i en gryde, og lad rabarberne simre ved svag varme i ca. 10 min., til de er møre.

3. Smag rabarberne til med citronsaft, og vend med hakket mynte. Server med en kugle vaniljeis.

Få også opskriften på en lækker rabarbertærte her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kartofler, Kål, Pesto, Spansk mad, Chorizo og Mandler