Leverpostej med bacon og champignon
SPONSORERET indhold

Leverpostej med bacon og champignon

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
27. okt. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
2 store bakker eller flere små

Ingredienser

½ kg svinelever
200 g spæk
100 g bacon i små tern
100 g champignon, renset vægt
2 løg
2 æg
2 tsk. salt
groftkværnet peber
1 tsk. allehånde
¼ tsk. stødt nellike
100 g smør
100 g hvedemel
½ l kogende sødmælk
Pynt:
125 g bacon i skiver
200 g rensede champignon i kvarte
evt. også godt skyllet og afdryppet rucolasalat
Tilbehør:
rugbrød
syltede cornichoner eller rødbeder
evt. også rødløgsringe

  1. Hak lever, spæk, bacon, løg og champignon i en køkkenmaskine eller i en foodprocessor. Du kan også få slagteren til at lave en hakket blanding af lever, spæk og bacon til dig. Så hakker du champignonerne, og river løgene, og rører dem i. Rør nu æg, salt og krydderier i.
  2. Smelt smørret i en gryde. Rør hvedemelet i. Kom lidt mælk i ad gangen under omrøring. Kog jævningen sammen 3-4 min. under omrøring. Rør opbagningen i levermassen.
  3. Smør et par aluforme eller brødforme. Kom levermassen i. Bag leverpostejen i ovnen ved 175 gr. på nederste ovnribbe ca. 1½ time. Steg baconskiverne sprøde, og afdryp dem på køkkenrulle. Svits champignonerne på panden i det afsmeltede baconfedt. Pynt leverpostejen med stegt bacon og svitsede champignon.