Linseburger med tzatziki
Foto: Thomas Hergaard

Linseburger med tzatziki - opskrift fra Hjemmet

Linseburger med tzatziki

Lækker vegetarisk burger med en skøn tzatziki til - en burger behøver ikke nødvendigvis indeholde kød. Prøv f.eks. denne lækre vegetarudgave med en linsebøf.

printer Print
plate (2 personer)

Arbejdstid: 30 min.
Dryppe- og trækketid: ca. 20 min.
Stegetid: 15 min.
Ikke fryse-egnet

Ingredienser:
300 g kogte linser (100 g rå, grønne eller brune)
1 løg (fintsnittet)
1 fed hvidløg (fintsnittet)
1 spsk olie
1 burgerbolle (eller 2 skiver lyst brød uden skorpe)
1 tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt chili
salt og peber

Endvidere:
2 burgerboller eller focacciabrød
grøn salat

Tzatziki:
½ liter yoghurt naturel
½ agurk
125 g cherrytomater (i halve)
1 fed hvidløg (knust)
salt og peber

  1. Svits løg og hvidløg bløde i olie og kom dem i en foodprocessor sammen med de afdryppede linser og brød.
  2. Kør det til mos og tilsæt krydderier.
  3. Smag til med salt og peber og form massen til 2 bøffer. Steg dem på en pande med lidt olie 3 5 min. på hver side.
  4. Anret i letristede boller med salat og tzatziki: Hæld yoghurten i et kaffefilter i en sigte og lad den dryppe af mindst 20 min.
  5. Flæk agurken og skrab kernerne ud. Snit den i skiver, vend dem i en skål med ¼ tsk salt og lad dem trække 20 min.
  6. Tør dem og vend dem i den afdryppede yoghurt sammen med cherrytomater, hvidløg og friskkværnet peber.
Se, hvad vi ellers skriver om: Vegetarret, Burger, Tzatziki, Vegetarisk og Hovedret