Sådan laver du lækre romkugler af dine kagerester
Foto: Runa Pihlmann Tryl dine kagerester om til de lækreste romkugler med hjemmelavet romessens.

Sådan laver du lækre romkugler af dine kagerester

At undgå madspild er hot, og det samme gælder vel kagespild! Så det er bare om at komme i gang med at få det bedste ud af kageresterne – og én af de bedste muligheder er disse saftige romkugler med masser af chokolade!

printer Print
clock 45 minutter
plate 40 stk. (afhængig af størrelse)

ca. 800 g kagerester (hovedsagelig chokoladekage, men derudover også sandkage, mazarinkage og banankage)

Romessens:
1 dl rom
1 vaniljestang
2 spsk. vand
3 spsk. rørsukker

(du kan også vælge at bruge den færdigkøbte romesses)

Desuden
4 spsk. hindbærmarmelade
100 g mørk chokolade
evt. 1 spsk. rom

Pynt:
200 g kokosmel
½ dl frysetørrede hindbær

Sådan laver du hjemmelavede romkugler af kagerester

Romessens:

  1. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  2. Kom korn og den tomme stang i en lille gryde sammen med rom, vand og sukker.
  3. Lad det koge i 5 min.
  4. Tag vaniljestangen op, og lad essensen køle lidt af.

Romkugler:

  1. Bræk kageresterne i mindre stykker, og kom dem i en stor skål.
  2. Bland kagen med marmelade, smeltet chokolade, romessens og evt. rom – gerne på en røremaskine.
  3. Tril massen til ca. 40 romkugler, og vend dem i kokosmel blandet med frysetørrede hindbær.
  4. Opbevar romkuglerne i køleskabet i en lufttæt beholder.

Tip: Hvis du ikke kan få chokolade nok, kan du dyppe køleskabskolde romkugler i smeltet chokolade, inden du vender dem i kokos og frysetørrede hindbær.

Jeg ved godt, at de fleste bruger en færdigkøbt romessens, men der er altså ingen ben i at lave den selv – især hvis du har en sjat rom stående i barskabet.

romkugler-txt.jpg

Se, hvad vi ellers skriver om: Romkugler, Kage, Madspild og Bageopskrifter