Ingredienser
Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: 5 min.
Trækketid: mindst 2 timer
Ingredienser:
4 ferske sildefileter
2 rødløg
2 gulerødder
1½ cm frisk peberrod
1½ dl klar lagereddike
½ dl vand
75 g sukker
½ tsk. salt
Tilbehør:
1 bundt dild
- Skær sildefileterne midt over på den lange led, og skær finnerne væk. Tør fileterne med køkkenrulle, og læg dem i et fad med høje kanter.
- Skær rødløg, gulerødder og peberrod i meget tynde skiver.
- Kog eddike, vand, sukker og salt op i en gryde. Kom grønsagerne i lagen, og kog op igen. Hæld den kogende lage over sildene. Ryst fadet, så lagen kommer godt ned mellem sildene. Lad sildene køle af i køleskabet og trække i mindst 2 timer.
- Tag sild og grønsager op af lagen, og servér sildene med frisk dild.