Majspandekager med grillet kylling, guacamole og bagte peberfrugter
SPONSORERET indhold

Majspandekager med grillet kylling, guacamole og bagte peberfrugter

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækre madpandekager "mexican style" – et sikkert hit hos både børn og voksne.

Af: Cecilie Sofie Svensson Foto: Line Thit Klein
04. mar. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
Total: 40 min

Ingredienser

Pandekager:
spsk hvedemel
100 g majsmel (ca. 2 dl)
½ tsk groft salt
2 ½ dl mælk
3 æg
25 g smør til stegning

Guacamole:
2 modne avocado
saft fra 1 lime
1 finthakket fed hvidløg
1 lille håndfuld grofthakket koriander
en finthakket sød chili, hvis du vil have lidt bid
ca ¼ tsk havsalt

Bagte peberfrugter:
1 gul peberfrugt
1 rød peberfrugt
1 fed hvidløg i tynde skiver
2 spsk olivenolie
2 spsk balsamicoeddike
havsalt

Grillede kyllingefileter:
4 kyllingefileter
lidt olivenolie
salt og peber

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader.

Bland majsmel, hvedemel og salt og pisk æggene i. Tilsæt mælken, rør pandekagedejen glat og lad den hvile koldt i 1 time.

Skær peberfrugterne i stave, og læg dem i et ovnfast fad. Dryp med olivenolie, eddike og salt,
og læg hvidløgsskiverne ved. Bag peberfrugterne i ovnen i ca 45 min.

Mos avokadoerne med en gaffel til en grov mos, og bland med resten af ingredienserne til guacamolen.

Pensl kyllingefileterne med lidt olivenolie, og steg dem på en varm grillpande ca 3-4 min. på hver side. Lad kyllingen hvile, imens du bager pandekagerne på panden i lidt smør – brug ca 3 spsk dej til hver pandekage.

Server de lune pandekager med kyllingebryst i skiver, lidt bagt peberfrugt og en god skefuld guacamole ved.

 

Anbefalet til dig